HEALINGSCIRKEL

En healingscirkel er en meget gammel og nænsom indiansk healingsmetode og -ceremoni. Den opleves af de fleste meget blid, rørende og healende.

Ceremonien er en kraftfuld cirkel i forhold til at få healing og indsigt på problemstillinger og udfordringer i livet. Den baseres på, at vi deler hinandens historier og erfaringer.

Det kan ex give dig redskaber med på vejen, som kan omsættes direkte i forhold til dit eget liv lige nu og din egen personlige udvikling.

Selve ceremonien

Healingscirklen foregår på den måde, at vi åbner cirklen med en indgangssang, som tilkalder bedsteforældrene fra de fire verdenshjørner.

Fjeren går rundt i cirklen og hver enkelt deltager fortæller om en eller flere problemstillinger, som rører sig for dem i deres liv lige nu, og som vedkommende har brug for hjælp og healing til.

Når alle har talt, har vi som regel en kaffe/the pause inden fjeren igen går rundt. Denne gang er der er mulighed for at deltagerne kan dele erfaringer fra deres eget liv, som kan inspirere en eller flere i forhold til de problemstillinger, der er bragt ind i cirklen.

Vi synger Blackfoot sange som en del af healingsceremonien, og vi lukker cirklen ned med en afskedssang, hvor bedsteforældrene trommes hjem igen.

Hvem deltager:

Alle aldre, alle typer mennesker for hvem det har relevans at finde inspiration og healing til deres vej gennem livet.

Medbring:

lidt frugt/sødt til det fælles bord i pausen. (Kaffe/the vil blive serveret)